Ingen henvisning nødvendig — undersøgelse og behandling fra 400 kr.

Sundhedsforsikring — din behandling kan være dækket

Bredland 8, 3230 Græsted · 28 71 18 09

Manuel kropsbehandling

Body-SDS

En dybdegående behandling, hvor der arbejdes med muskler, led, vejrtrækning og de spændingsmønstre, kroppen har vænnet sig til at holde fast i. Det er mere gennemgribende end almindelig massage — og det er som regel dér, vi starter.

Book en tid Fra 400 kr. første gang

Sds arm

Hvad er Body-SDS?

Body-SDS står for Body Self Development System og er en dansk behandlingsform. Den kombinerer massage, ledbehandling, åndedrætsteknikker, bevægelse og samtale i én behandling, ud fra en enkel tanke: kroppen holder på spændinger, og de slipper sjældent, hvis man kun arbejder med det sted, der gør ondt.

I praksis betyder det, at en behandling for ondt i lænden godt kan komme til at handle om hoften, vejrtrækningen eller den måde, du sidder på hver dag. Målet er at få kroppen til at slippe det, den holder fast i, så bevægeligheden og balancen kommer tilbage.

Hvad bruges det til?

Body-SDS bruges bredt, men det er især disse gener, folk kommer med:

  • Nakke-, skulder-, ryg- og lændesmerter
  • Muskelspændinger og myoser, der bliver ved med at komme igen
  • Hovedpine, der starter i nakken
  • Nedsat bevægelighed — noget, der ikke rigtig vil med længere
  • Uro, dårlig søvn og stressrelaterede spændinger
  • Sportsrelaterede spændinger og træthed i musklerne

Se behandlingen

Body-SDS, optaget i klinikken

Korte klip fra rigtige behandlinger. Klik for at afspille — der hentes intet fra YouTube, før du gør det.

Body-SDS-behandling af ryggen Body-SDS Se videoen
Body-SDS — ryg
Body-SDS-behandling af skulderen Body-SDS Se videoen
Body-SDS — skulder
Ledfrigørelse af øvre ryg under Body-SDS Ledfrigørelse Se videoen
Ledfrigørelse — øvre ryg
Ledfrigørelse af øvre ryg under Body-SDS, anden del Nakketeknik Se videoen
Nakke teknik (løsne muskulært)
Ledfrigørelse af nakken under Body-SDS Ledfrigørelse Se videoen
Ledfrigørelse — nakke

En behandling fra start til slut

Første gang begynder vi ved bordet. Hvor gør det ondt, hvornår begyndte det, hvad gør det værre — og hvad har du allerede prøvet? Derefter en undersøgelse af bevægelighed og de områder, der hænger sammen med problemet.

Selve behandlingen foregår på briksen med tøjet på eller delvist af, alt efter hvad der skal arbejdes med. Der veksles mellem tryk, bevægelse af led og perioder, hvor du skal trække vejret på en bestemt måde, mens der arbejdes.

Til sidst får du et par konkrete ting med hjem. Det er som regel dem, der afgør, om resultatet holder til næste gang.

Hvordan føles det?

Det går dybere end almindelig massage. På spændte områder kan det være tydeligt ømt, mens der arbejdes — men det skal aldrig gøre så ondt, at du spænder op imod det. Siger du til, letter trykket.

Efter behandlingen oplever mange en fornemmelse af mere plads i kroppen: lettere vejrtrækning, større bevægelighed, af og til en behagelig træthed resten af dagen. Ømhed dagen efter er almindeligt, på samme måde som efter hård træning, og går typisk over i løbet af et døgn eller to.

Hvor mange behandlinger?

Har du haft problemet i kort tid, kan én eller to gange være nok. Har det stået på i måneder eller år, planlægger vi typisk tre til seks behandlinger og vurderer undervejs, om det rykker. Vi fortsætter ikke et forløb, der ikke giver noget.

Ofte kombineret med

Body-SDS bruges tit sammen med de andre behandlinger i klinikken — laser på et irriteret område, akupunktur når nervesystemet skal med, eller shockwave hvis der er en sene involveret. Ved første behandling indgår de alle sammen, så vi kan mærke, hvad der virker på dig.

Hjælper typisk ved

Sidder du ned det meste af dagen, er stolen ofte det, der afgør, om spændingerne bliver væk. Se hvordan du vælger en ergonomisk kontorstol — og hvornår kommunen kan betale den.

Priser

  • Første behandling Konsultation, Body-SDS, laser, shockwave og akupunktur 400 kr.
  • Body-SDS, standardbehandling 1.000 kr.
  • Body-SDS, udvidet 60 min. 1.300 kr.
  • Klippekort 5 behandlinger, 900 kr. pr. gang 4.500 kr.

Se hele prislisten — inklusive gavekort og akuttider.

Book en undersøgelse

Få undersøgt, hvad der faktisk er galt

Første besøg er en grundig undersøgelse: sygehistorie, bevægelsestest, palpation og funktionstest. Du går derfra med en forklaring på, hvad der er årsagen, og en plan for, hvad der skal gøres ved det.

Der behandles samme dag, og du behøver ingen henvisning.

Book tid online Ring 28 71 18 09

KlinikkenBredland 8
3230 Græsted

E-mailnp@gribskov-body.dk

BehandlingerBody-SDS · Akupunktur · Shockwave