Skulderleddet har kroppens største bevægeudslag og er derfor også det, der oftest kommer i klemme. De fleste skuldersmerter skyldes sener under skulderbuen eller manglende kontrol af skulderbladet — sjældnere selve ledfladerne.
Sådan mærkes det
Smerte når du løfter armen ud til siden, typisk værst i et bestemt stykke af bevægelsen
Svært ved at række op i skabet, tage jakken på eller nå om på ryggen
Det gør ondt at ligge på den side om natten — for mange er det dét, der får dem til at søge hjælp
Udstråling ned på ydersiden af overarmen, sjældent længere ned end albuen
Hvad skyldes det?
Under skulderens knoglebue løber flere sener i et smalt rum. Bliver de irriterede eller hævede, eller arbejder skulderbladet ikke med, som det skal, kommer senerne i klemme, hver gang armen løftes. Det er den mest almindelige årsag til skuldersmerter.
Andre gange er der forkalkninger i en sene, eller smerten stammer i virkeligheden fra nakken og kun mærkes i skulderen. Det er en af grundene til, at vi altid undersøger nakken med.
Hvad du selv kan gøre
Undgå en periode de bevægelser over skulderhøjde, der provokerer mest
Træn skulderbladets muskler — roning, træk og udadrotation med elastik. Det er ofte dem, der mangler
Sov med en pude under armen, hvis natten er det værste
Undgå at bære tungt i lang tid med hængende arm
Sådan behandler vi det
Vi starter med at finde ud af, om det er skulderen selv eller nakken, der taler. Body-SDS bruges til at få spændingerne i nakke, skulderblad og bryst til at slippe, så skulderleddet igen får plads at arbejde i.
Er der en irriteret eller forkalket sene, bruges shockwave direkte på den — det er en af de bedste indikationer for fokuseret shockwave. Laser dæmper irritationen, og akupunktur kommer i spil, når smerten om natten er det, der fylder mest.
Se behandlingen
Body-SDSSe videoenBody-SDS — skulder
Hvad du kan forvente
Typisk tre til seks behandlinger. Nattesmerterne er ofte det første, der bliver bedre, og det sidste, der forsvinder helt, er det øverste af løftet. Du får øvelser med hjem fra første gang — skulderen skal trænes, ikke kun behandles.
Hvornår skal du til lægen først?
Kan du slet ikke løfte armen efter et fald, er skulderen tydeligt deform, eller har du kraftnedsættelse og følelsesløshed i armen, skal det ses lægeligt først.
Priser
Første behandling Konsultation og alle fire behandlingsformer400 kr.
Første besøg er en grundig undersøgelse: sygehistorie, bevægelsestest, palpation og funktionstest. Du går derfra med en forklaring på, hvad der er årsagen, og en plan for, hvad der skal gøres ved det.
Der behandles samme dag, og du behøver ingen henvisning.