Typiske symptomer
- Jagende eller brændende smerte fra lænd eller balde og ned i benet, undertiden til foden
- Paræstesier — snurren, prikken eller nedsat følelse i dele af benet
- Forværring ved længerevarende siddende stilling, ved hoste og nys
- Oftest unilateralt
Hvad ligger bag?
Iskiasnerven forløber fra lænden gennem ballen og ned i benet. Påvirkes den undervejs — af diskusprolaps, af trange forhold i spinalkanalen, eller af stram muskulatur i balleregionen — mærkes symptomerne langs hele nervens forløb.
Symptombilledet kan opleves voldsomt uden at være udtryk for alvorlig patologi. Hovedparten af tilfældene bedres over uger til måneder.
Undersøgelsen
Ved første besøg gennemgås nervestræktests, herunder strakt benløft, neurologisk screening af kraft, reflekser og sensibilitet i benet med henblik på at lokalisere niveauet, segmentel undersøgelse af lænd og bækken, palpation og funktionstest af balleregionens muskulatur samt retningspræference — hvilke stillinger flytter symptomerne opad mod lænden frem for ned i benet. Der screenes desuden for de tilstande, der kræver akut lægelig vurdering.
Behandling
Behandlingen følger fundene. Med Body-SDS arbejdes der med lænd, bækken, hofte og balleregionens muskulatur, så trykket på nerven reduceres, og bevægeligheden i de relevante segmenter genoprettes.
Akupunktur anvendes til at dæmpe smertesignalet og den ledsagende muskulære opspænding, som ofte forværrer billedet. Laser kan indgå på afgrænsede irriterede områder.
Du får desuden anvist de stillinger og bevægelser, der centraliserer symptomerne, og en ramme for daglig aktivitet.
Forventet forløb
Iskias kræver som regel et forløb på fire til seks behandlinger. Den parameter, der følges tættest, er ikke smerteintensiteten, men hvor langt ned i benet symptomerne når. Trækker de sig opad mod lænden, går det den rigtige vej — også før smerten er aftaget.
Kontakt læge eller vagtlæge straks
Ved problemer med at holde på vandladning eller afføring, føleforstyrrelser omkring skridtet og indersiden af lårene, eller tiltagende kraftnedsættelse i benet skal du søge læge omgående. Det er sjældent, men det haster.
Priser
- Første besøg Undersøgelse og behandling — Body-SDS, laser, shockwave og akupunktur 400 kr.
- Body-SDS, behandling 1.000 kr.
- Akupunktur 45 min. 650 kr.
