Typiske symptomer
- Smerte på albuens inderside, ofte med udstråling mod håndleddet
- Smerte ved greb, vrid og håndledsfleksion — for eksempel ved at åbne et låg eller bære en taske
- Punktømhed ved palpation af den mediale epikondyl
- Hos nogle en snurren eller nedsat følelse på lillefingersiden af hånden
Hvad ligger bag?
Håndleddets og fingrenes fleksormuskulatur hæfter i en fælles sene på albuens mediale epikondyl. Gentagne greb og vrid giver en degenerativ irritationstilstand i senevævet ved tilhæftningen — en tendinopati, der bygger sig op over uger til måneder.
Typiske belastninger er håndværksarbejde med værktøj, styrketræning med tunge greb, roning og kajak, golf, og perioder med meget bæring.
Undersøgelsen
Ved første besøg gennemgås:
- Palpation af den mediale epikondyl og fleksormuskulaturens forløb
- Modstandstest af håndledsfleksion og pronation
- Neurologisk screening af ulnarisnerven, som forløber tæt på området
- Bevægelighed i albue, håndled, skulder og nakke
- Gennemgang af de arbejds- og træningsbelastninger, der vedligeholder tilstanden
Behandling
Shockwave appliceres på senetilhæftningen. Området ligger tæt på ulnarisnerven, og behandlingen doseres og placeres derfor præcist. Laser dæmper irritationen i området, og med manuel behandling arbejdes der med underarm, skulder og nakke.
Der udleveres et program med langsom, tung styrketræning af fleksorerne — den bedst dokumenterede del af behandlingen.
Forventet forløb
Typisk tre til seks behandlinger over fire til seks uger. Golfalbue kræver ofte lidt længere tid end tennisalbue, fordi fleksormuskulaturen indgår i næsten alle greb i hverdagen. Belastningsrammen aftales derfor konkret.
Snurren eller nedsat følelse i fingrene
Ved udstråling til ring- og lillefinger med snurren eller føleforstyrrelser kan ulnarisnerven være involveret. Det undersøges specifikt, da det ændrer både behandling og valg af modalitet.
Priser
- Første besøg Undersøgelse og behandling — Body-SDS, laser, shockwave og akupunktur 400 kr.
- Første behandling, shockwave Ved ren shockwave-problematik 300 kr.
- Shockwave 30 min. 700 kr.
